Diagnosticering

Du forlader nu www.mitkolesterol.dk

Du forlader nu www.mitkolesterol.dk

Du forlader nu www.mitkolesterol.dk

Vend tilbage til forrige side Fortsæt

Amgen er ikke ansvarlig for og har ingen kontrol over de informationer, som denne hjemmeside indeholder.

Amgen er ikke ansvarlig for og har ingen kontrol over de informationer, som denne hjemmeside indeholder.

Amgen er ikke ansvarlig for og har ingen kontrol over de informationer, som denne hjemmeside indeholder.

Diagnosticering

kolesterol_teaser

Kend dit kolesteroltal!

Dine kolesteroltal er vigtige, fordi de giver dig og din læge en reference for godt helbred, meget lignende temperatur, puls eller blodtryk. Selvom du spiser sundt, motionerer ofte og passer på vægten, kan det være klogt at få målt sit kolesteroltal. Det anbefales, at alle voksne får målt deres kolesterol mindst hvert 5. år. Dine kolesterolmål vil være baserede på din medicinske historie samt eventuelle andre risikofaktorer, du måtte have for udvikling af hjertekarsygdom.
Et forhøjet kolesteroltal giver oftest ikke symptomer, før sygdom – forårsaget af åreforkalkning – viser sig. Forhøjet LDL-kolesterol kan påvirke risikoen for udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Dette sker over længere tid. Kender du dit kolesteroltal, har du mulighed for at reagere på det, hvis det viser sig at være for højt.

cholesterol-level

Hvad er et højt kolesteroltal?

Læger bruger betegnelsen dyslipidæmi om tilstanden, når kolesterol og/eller triglycerider er forhøjet. Samme betegnelse bruges, når man ser en uhensigtsmæssig kombination af de forskellige typer af kolesterol.
Kvinder har generelt et højere HDL-kolesteroltal end mænd, og har således mere af det såkaldt ”gode” kolesterol. Dette skyldes forskelle i generne mellem de to køn. Værdier af kolesterol i blodet varierer også med alder. Kolesterolet ser ud til at stige fra 20-30-års alderen frem til 60-70-års alderen. Man kan ligeledes se et stigende niveau hos kvinder efter overgangsalderen.
Forhøjet kolesterol er i sig selv ikke en sygdom. Det er imidlertid en tilstand, der over tid kan medføre øget risiko for, at man får åreforkalkning.

Hvad er symptomerne?

Højt kolesterol medfører typisk ikke åbenlyse symptomer. Du kan derfor ikke vide, om du har højt eller lavt kolesterol, hvis du ikke får foretaget en blodprøve.
Hvis du er opmærksom på dine kolesteroltal, kan du foretage ændringer i din livsstil, som kan medvirke til at forbedre eller fastholde kolesteroltallet på et acceptabelt niveau. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får målt dit kolesteroltal.
Symptomer på hjertekarsygdom grundet forhøjet kolesterol kan være:
  • Hjertekrampe (angina pectoris)
  • Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
  • Dårligt kredsløb i benene
  • Dårlig forsyning af blod til hjernen
  • Blodprop i hjernen/hjerneblødning (hjerneinfarkt/apopleksi)

Bør du tale med din læge

Nogle mennesker har særligt brug for at holde øje
med deres kolesteroltal. Dette gælder, hvis du:
  • 1
    er over 40 år
  • 2
    har diabetes
  • 3
    er overvægtig
  • 4
    har forhøjet blodtryk (hypertension)
  • 5
    tager kolesterolsænkende medicin
  • 6
    har hjertekarsygdomme og/eller kolesterol-
    relaterede sygdomme i familien
  • 7
    har en tilstand, som kan føre til højt kolesterol i blodet (fx nyresygdom, bugspytkirtelbetændelse, underaktiv skjoldbruskkirtel)
  • 8
    er nært beslægtet med en, som har fået diagnosticeret familiær hyperkolesterolæmi (FH)
Diagnosticering doctor image

Lægens undersøgelse

Oftest vil du få taget en blodprøve hos din egen læge eller på hospitalet. Det anbefales, at alle voksne får målt deres kolesterol mindst hvert 5. år. Når man skal konstatere om, der er tale om forhøjet kolesterol, måles det, der kaldes total kolesterol (HDL-kolesterol + LDL-kolesterol + restpartikel-kolesterol) samt niveauet for triglycerid.
Grænser for total kolesterol:
I de tilfælde, hvor total kolesterol er over 8 mmol/L, og der er forhøjede triglycerider (over 2,0 mmol/L), vil man ved en blodprøve også få målt stofskiftehormon samt leverens og nyrernes funktion. Hvis man har udtalt forhøjet kolesterol, er årsagen som regel arvelig (Familiær Hyperkolesterolæmi).
En vigtig del af lægens undersøgelse er at klarlægge om, der eventuelt er nogle i familien, der har for højt kolesterol. Det vil sige om, der er en historik med hjertekarsygdom (før 60 års alderen) eller diabetes i familien.
Hvis du tager anden medicin, vil lægen også undersøge, om det kan påvirke dit kolesteroltal. Det vil også blive undersøgt, om du har andre sygdomme, der kan påvirke dit kolesteroltal.
Lægen vil yderligere kigge efter aflejringer af fedt i øjeområdet (xantelasmer) og fedtknuder i senerne over knoerne på hænderne og i hælsenerne, som typisk ses ved de familiære former for forhøjet kolesterol.

Kolesterol og diabetes

Ca. 275.000 danskere har diabetes. Heraf har godt 90 % af patienterne type 2 diabetes og lidt under 10 % har type 1 diabetes. Personer med diabetes er i særlig risiko for forhøjet kolesterol og dermed også en højere risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom. Dette skyldes, at diabetes har en tendens til at sænke gode kolesterolniveauer (HDL) og hæve triglycerider og dårlige kolesterolniveauer (LDL). Det resulterer i en “omvendt” lipidprofil, som giver øget risiko for tidligt debuterende hjertekarsygdom.
Desuden har personer med diabetes en større mængde sukker i blodet, hvilket medfører en højere risiko for hjertekarsygdom. En sund livsstil er afgørende for at regulere blodsukkeret.
Undersøgelser viser dog, at personer med diabetes fortsat kan have en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, selv med velkontrollerede blodsukkerniveauer. På grund af den øgede risiko for hjertekarsygdom er de officielle kolesterol-grænseværdier lavere for personer med diabetes end for personer uden diabetes, og de får derfor oftere udskrevet kolesterolsænkende medicin. For personer med diabetes bør total-kolesterol ligge under 4,5 mmol/l, LDL bør ligge under 2,6 mmol/l og triglycerider bør ligge under 2,6 mmol/l.
Idag skønnes det, at ca. 1/4 (28 %) af personer med type 1 diabetes og 1/5 (18 %) af personer med type 2 diabetes ikke når i mål med deres kolesterolniveau.
Tal med din læge, hvis du har diabetes og vil vide mere om dit kolesterolniveau.

Hør Mettes historie

Hold din læge informeret!

Et højt kolesteroltal øger risikoen for at få hjertekarsygdom, og det er derfor vigtigt at oplyse lægen om du:
  • 1
    Hvis du ryger
    Rygning kan sænke niveauet af det "gode" HDL-kolesterol i blodet. Det er derfor vigtigt at oplyse lægen, hvis du er ryger.
  • 2
    Dyrker for lidt motion
    Motion har en positiv indvirkning på blodets fedtstoffer. Fysisk aktivitet kan øge det ”gode” HDL-kolesterol og sænke triglycerider.
  • 3
    Spiser usundt
    Din kost har indflydelse på dit kolesteroltal, og det er derfor vigtigt at oplyse lægen, hvis du indtager meget mættet fedt eller transfedt.
  • 4
    Drikker for meget alkohol
    Alkohol i større mængder øger fedtophobningen i leveren og dermed risikoen for en række sygdomme – heriblandt hjertekarsygdomme.

diagnosticering map

Danskernes kolesteroltal

For nogle årtier siden var hjertesygdomme forårsaget af for meget kolesterol i blodet en hyppig dødsårsag i Danmark. Heldigvis er denne udvikling vendt. Man ser således væsentligt færre danskere i dag med for meget af den type kolesterol i blodet, der kan give blodpropper. Det gennemsnitlige kolesteroltal hos danskerne, er faldet med 19 %, fra 1980 til 2018. En lignende udvikling ses i andre nordvesteuropæiske lande.
Man har siden 1980’erne haft fokus på at teste for forhøjet kolesterol og derefter igangsætte behandling. Samtidig er der kommet mange nye behandlingsmuligheder over de seneste årtier.