Medicinsk behandling
I det fleste tilfælde vil forhøjet kolesterol i første omgang behandles med livsstilsændringer, hvor der fokuseres på en kolesterolsænkende diæt og mere motion. I nogle tilfælde f.eks. ved stærkt forhøjet kolesterol vil
lægen overveje medicinsk behandling med det samme, f.eks. hvis man har Familiær Hyperkolesterolæmi (FH).
Hvis der ikke ses effekt af livsstilsændringerne efter 2-3 måneder, vil lægen anbefale kolesterolsænkende medicin. Det er imidlertid vigtigt at fortsætte med livsstilsændringen sideløbende med den medicinske behandling.
Målet med den kolesterolsænkende behandling er at reducere kolesteroltallet til et acceptabelt niveau og herved på sigt mindske risikoen for hjertekarsygdomme. Samtidig kan behandlingen også nedsætte risikoen for, at
tilstanden forværres, hvis man allerede har hjertekarsygdom.
Kolesterolsænkende medicin skal som regel tages dagligt, men det vil afhænge af typen af medicin. Det kan være nødvendigt, at lægen justerer dosis, indtil kolesteroltallet er kommet ned på et passende niveau. Den
kolesterolsænkende behandling vil sandsynligvis strække sig over længere tid, måske resten af livet, for at holde kolesteroltallet nede på et hensigtsmæssigt niveau.
Man bør løbende få undersøgt sit kolesteroltal, så lægen og man selv kan følge med i udviklingen og reagere, hvis tallene udvikler sig uhensigtsmæssigt. Måske skal man i visse tilfælde have ændret dosis eller skifte til en
anden type kolesterolsænkende medicin.
Mål for behandlingen
Dine kolesteroltal er vigtige, fordi de giver dig og din læge en reference for godt helbred, meget lignende temperatur, puls eller blodtryk. Dine kolesterolmål vil være baserede på din medicinske historie samt eventuelle
andre risikofaktorer, du måtte have for udvikling af hjertesygdom.
Summen af risikofaktorer er afgørende for, om et forhøjet kolesterol skal behandles. Det betyder at, jo flere risikofaktorer der er til stede (fx højt blodtryk, diabetes, FH i familien, rygning, inaktivitet og overvægt),
desto vigtigere er det at behandle et forhøjet kolesterol for at undgå, at hjertekarsygdomme udvikler sig.
Behandlingen rettes primært mod LDL-kolesterolet, hvor målet for behandling vil afhænge af din risikoprofil. Er du rask, skal LDL-kolesterol ligge under 3,0
mmol/L. Lider du af hjertekarsygdom, eller har du en øget risiko for hjertekarsygdom skal LDL-kolesterol ligge under 1,4 mmol/L. Din læge vil kunne hjælpe dig med, hvilket niveau dit
LDL-kolesterol skal ligge på.
Nedenstående finder du de vejledende kolesterolmål angivet i millimol kolesterol per liter blod (mmol/L). Total kolesterol er sammensat af tallet for HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og
restpartikel-kolesterol fra de triglycerid-holdige lipoproteiner.
Vejledende kolesterolmål
for raske personer med lav risiko (uden forekomst af f.eks. højt blodtryk, diabetes, arvelighed, rygning, inaktivitet og overvægt)
Total kolesterol
≤ 5,0 mmol/L
LDL-kolesterol
≤ 3,0 mmol/L
HDL-kolesterol
≥ 1,0 mmol/L (mænd)
≥ 1,2 mmol/L (kvinder)
≥ 1,2 mmol/L (kvinder)
Triglycerid
< 2,0 mmol/L
Grænseværdien ved 10-12 timers faste
Grænseværdien ved 10-12 timers faste
Behandlinger, der virker i leveren
Statiner
Statiner virker ved at hæmme leverens dannelse af kolesterol og kan sænke total-kolesterol og LDL-kolesterol. Hos nogle kan statiner endda øge HDL-kolesterol og sænke triglycerid. De fleste typer statiner skal tages om
aftenen og kan tages med eller uden mad.
Statiner er typisk førstevalg ved behandling af forhøjet kolesterol. Kolesterolsænkende behandling med statiner er veldokumenteret, men ikke altid tilstrækkelig. Således ses det, at 10-20 % af de patienter stopper
behandlingen, da de ikke kan tåle den eller fordi, den ikke i tilstrækkelig grad sænker LDL-kolesterolniveauet. For visse patientgrupper med meget højt kolesterolniveau (f.eks. FH patienter) kan det være relevant at
behandle med PCSK9-hæmmere i tillæg til statiner (læs mere om PCSK9-hæmmere nedenfor).
Fibrater
Fibrater virker også i leveren og hæmmer dannelsen af triglycerid og kolesterol samt fjerner triglycerid fra blodbanen. Fibrater kan også hæve HDL kolesterolniveauet, men virker mest effektivt på triglyceriderne.
Fibrater bruges primært, hvis statiner ikke tåles, eller der ikke er tilstrækkelig effekt af statiner.
Behandlinger, der virker i tarmen
Kolesterolabsorptionshæmmere
Kolesterolabsorptionshæmmere hæmmer optagelsen af kolesterol fra tyndtarmen. De sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol øges. Kolesterolabsorptionshæmmere anvendes ofte sammen med et
statin-præparat i de tilfælde, hvor behandling med et statin alene ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Resiner
Resiner udskiller kolesterol i tarmen ved at opsuge galdesyre, som indeholder meget kolesterol. Kroppen bruger herefter kolesterol fra blodet til at producere ny galdesyre. Herved sænkes total-kolesterol og
LDL-kolesterol Generelt anvendes resiner i kombination med andre lægemidler
Behandlinger, der virker i blodet
PCSK9-hæmmere
PCSK9-hæmmere er antistoffer som virker ved at hæmme et bestemt protein i blodet (PCSK9). Når dette protein hæmmes bliver mere af det ”dårlige” kolesterol optaget og nedbrudt i leveren. På den måde sænkes mængden af det
”dårlige” kolesterol i blodet.
PCSK9-hæmmere gives primært til patienter med meget høj kardiovaskulær risiko eller arveligt forhøjet kolesterol (FH), som ikke kan komme ned på det ønskede behandlingsmål med de kolesterolsænkende behandlinger som er
beskrevet ovenover.
Tal altid med din læge!
Tal altid med din læge, hvis du mener ikke at være tilstrækkeligt behandlet eller oplever bivirkninger i forbindelse med din nuværende behandling.
Stop aldrig din nuværende behandling uden forudgående aftale med din læge.
Valg af behandling
Det er din læge der sammen med dig beslutter, hvilken type kolesterolsænkende medicin, du skal have. I sjældne tilfælde kan indtagelse af anden medicin påvirke din kolesterolmedicin – og omvendt. Man skal derfor altid
gøre opmærksom på, at man får kolesterolsænkende medicin, hvis man skal i behandling med anden medicin.
Det kan være, at du skal have en kombination af forskellige behandlinger samtidig. Afhængig af behandlingen går der normalt 4-6 uger, før man ser en effekt på kolesteroltallet, og i de fleste tilfælde vil en
kolesterolsænkende behandling være livslang. Der kan dog være perioder eller situationer, hvor man ikke bør tage medicin, f.eks. hvis man er gravid, ammer eller har en leversygdom.
Bivirkninger ved medicinsk behandling
Som ved al anden medicin kan der opstå bivirkninger ved brug af kolesterolsænkende medicin. Bivirkninger afhænger af hvilken type kolesterolsænkende medicin, du er i behandling med. Eksempelvis tåles statin generelt godt
og ca. 700.000 danskere er i statinbehandling. Alligevel oplever nogle patienter bivirkninger i en sådan grad, at behandlingen ikke kan fortsættes. I det tilfælde vil man sammen med sin læge finde frem til en passende
alternativ behandling.
Lipidklinikker
De senere år er der etableret flere klinikker for udredning og behandling af patienter med arvelige hjertekarsygdomme i hele landet. Disse klinikker fungerer også som lipidklinikker. En lipidklinik beskæftiger sig med
udredning, behandling og opfølgning af patienter med dyslipidæmi med henblik på at nedsætte risiko for udvikling og/eller forværring af åreforkalkning og hjertekarsygdom.
Lipidklinikkerne er en del af den kardiologiske afdeling eller har et tæt samarbejde med den lokale kardiologiske afdeling. Med det landsdækkende net af lipidklinikker er der mulighed for bedre diagnostik, og for at tilbyde
familieudredning i betydeligt større omfang end før. Lipidklinikken modtager ofte henvisning fra praktiserende læger og sygehusafdelinger.
I lipidklinikkerne vil den diagnostiske udredning af den henviste patient, udover almindelig klinisk undersøgelse, omfatte:
- Gentaget måling af kolesteroltal
- Udelukkelse af sekundær dyslipidæmi (når andre sygdomme forårsager det øgede kolesterol)
- Indsamling af familiens detaljerede sygdomshistorie, gentest og kaskadescreening
- Eventuel gentest
- Vurdering af behov for medicinsk behandling, herunder dosis og type
- Muligt diætistforløb
Lipidklinikker rundt omkring i Danmark:
- Vejle
- Viborg
-
Aarhus
Universitetshospital -
Aalborg
Universitetshospital - Aabenraa
- Kolding
- Odense/Svendborg
- Esbjerg
- Herning
- Silkeborg
-
Rigshospitalet/Glostrup
hospital - Herlev/Gentofte
-
Hvidovre/Amager
hospital - Holbæk
-
Bispebjerg/
Frederiksberg - Roskilde
- Nykøbing Falster
- Slagelse
- Frederikssund/Hillerød